Olsen glad for Bendtner-udsættelse
![]() |
| Foto: Jesper Poulsen / bold.dk |
Angriberen Nicklas Bendtner kan uforstyrret deltage i landsholdets træningssamling op til kampen mod Rusland i Parken, da hans retsmøde i England er blevet udsat.
Landsholdsangriberen Nicklas Bendtner stod til at møde i retten i Newcastle den 27. februar, da han er tiltalt for hærværk mod flere biler i byen.
Det retsmøde er nu blevet udsat til den 12. marts, hvorfor Bendtner uforstyrret kan deltage i forberedelserne til landskampen mod Rusland i Parken, hvilket glæder den danske landstræner.
- Vi er kun glade for, at retssystemet i England efterkommer de ønsker, som vi også havde. Det er fint, så kan han være med omkring landsholdet. Vi har ikke set hinanden i mere eller mindre tre måneder, da vi sidst spillede i november.
- Og når den her kamp på onsdag mod Rusland er overstået, så går der igen en to-tre måneder. inden vi ser hinanden igen. Så jeg tror det er logisk, at vi gerne havde set, at Bendtner havde været i blandt os, siger Morten Olsen til TV2 Sporten.
Testkampen mellem Danmark og Rusland spilles den 29. februar i Parken i København.
09/02-2012: Olsen nikker til Bendtners maske
06/02-2012: Bendtner nærmer sig comeback
| Volleyball: Revanche mod Østrig | |
| Ishockey: Bødker og Co. udskyder sommerferie | |
| Speedway: Dansker i slemt styrt |









7 kommentarer